En af de store udfordringer i Unikabeton var at finde ud af, hvilke formmaterialer robotten skulle bearbejde. Formmaterialet blev opdelt i 3 kategorier:
- Blokmaterialet, hvor der kan fræses materiale væk og efterlades den ønskede geometri. Dette materiale kan eksempelvis være ekspanderet polystyren, polyurethan, voks mv.
- Coating, som kan påføres en overflade, eventuelt det udfræsede blokmateriale, for at opnå en anden overflade. Det kan være silikone, gummi mv.
- Slipmiddel, som kan påføres en overflade, eventuelt det udfræsede blokmateriale, for at opnå bedre slipegenskaber. Det kan være formolie, voks mv.
I Unikabeton blev der udført flere forsøg med forskellige formmaterialer. Forsøgene har vist, at der findes flere udmærkede formmaterialer, men oftest stiger prisen, jo finere overfladen ønskes.
Testfliser støbt mod forskellige formmaterialer/coatings - gummi, epoxy, eps, silikone og latex.
Forsøg med fræsning i ekstruderet polystyren (styrofoam) ved forskellige hastigheder.
Ved fræsning og herefter udstøbning med beton i ekspanderet polystyren, karakteriseres overfladen ved en meget ru overflade skabt af polystyrenens kuglestruktur.
Forsøg med silikone som coating på udfræset polystyren gav en fin, glat overflade.
Fræsning i voks. Fræsesporerne ses tydeligt i overfladen og i den efterfølgende udstøbning.
